Tiden selv i udtog og kort begreb
Antikkens teaterhistorie i hovedtræk
Af Neiiendam, Klaus
Klaus Neiiendam

2009
120 s., DKK 188,-
ISBN 9788779172562

Scenens kunst opfattes af de fleste den mest flygtige af alle kunstarter. For Søren Kierkegaard derimod stod oplevelsen af det store sceniske øjeblik i pagt med evigheden, fordi det rummede evigt liv i erindringen hos tilskuerne. Shakespeare hævdede, at skuespillerne var ”Tiden selv i Udtog og kort Begreb”. Med andre ord, at hver tid har sine  særlige idealer, som blever fremstillet på scenen.

Antikkens teater rummede også vidt forskellige epoker. Denne bog forsøger at sammenfatte antikkens teaterhistorie i hovedtræk fra oprindelsen 534 f.Kr. til det østromerske riges undergang ved erobringen af Constantinopel 1453 e.Kr. Oversigten omfatter syv kapitler : Den græske tragediesoprindelse, Tragikerne, Den græske skueplads, Den ældre attiske komedie, Den nye attiske komedie, Teatret i Rom og Teatret i senromersk tid. Hovedvægten bliver lagt på den sceniske fremstilling af de skuespil, der ikke alene betød noget for samtiden, men som også var væsentlige i eftertiden.

Sceniske virkemidler som ”Charons trin”, ”Den rullende platform” og ”Guden fra maskinen” bliver gennemgået i et forsøg på at afdække publikums reaktioner derpå. På samme måde bliver der lagt vægt på det arkæologiske kildemateriale for efter kildekritisk behandling at forsøge at give nutiden et indtryk af datidens sceneaktion. Såvel litterært som scenisk blev antikkens teater grundlæggende for udviklingen af det europæiske skuespil.