Dante Alighieri

Dante (Durante) Alighieri (eller Alagherij) blev født i Firenze i 1265 og døde i landflygtighed i Ravenna i 1321. Han tilhørte en lavadelig florentinsk familie, der regnede sine aner tilbage fra korstogene, men som ikke spillede nogen fremtrædende rolle i byens politiske liv.

Dante ægtede i 1285 Gemma Donati, med hvem han fik fire børn, tre sønner og en datter. Han synes at have fået en solid humanistisk uddannelse ved franciskanernes og dominikanernes skoler i Firenze, muligvis også ved universitetet i Bologna, hvorfra vi har det første vidnesbyrd om hans forfatterskab i form af en i 1287 optegnet sonet om byens vartegn, det skæve tårn Garisenda.

Dantes tidlige digtning knytter sig til den nye litterære retning il dolce stil nuovo, “den blide/skønne nye stil”, som var en videreudvikling af den feudale høviske kærlighedslyrik fra Sydfrankrig og Sicilien, omsat fra disse områders hofmiljøer til en norditaliensk, by-borgerlig sammenhæng.

Hovedværket fra denne periode er den mere eller mindre selvbiografiske kærlighedsfortælling Vita Nova, dvs. Nyt liv, eller Ungdom, der stammer fra o. 1294. Egentlig er der tale om en samling kommenterede digte i canzone- og sonetform, der fortløbende beretter om hans sværmeriske kærlighed til en vis Beatrice, som han mødte i niårsalderen og siden hovedsagelig så på afstand. I bogen skildres mødet med hende som afgørende for hans liv, og hun er også hovedperson i den senere Komedie.

I 1295 begynder han at tage del i sin hjembys politik, hvad der skulle blive skæbnesvangert, idet den fraktion eller retning han tilsluttede sig viste sig at blive den tabende nogle år senere. I 1302 bliver Dante dømt til to års landflygtighed og en enorm bøde, en straf som skærpes til døden på bålet hvis han antræffes på florentinsk område; hertil kommer konfiskering af hans ejendom og en udvidelse af straffen til også at gælde hans sønner og andre mandlige familiemedlemmer.

Dante vendte aldrig tilbage til Firenze. Han vides at have opholdt sig forskellige steder i Nord- og Mellemitalien, hvor han som diplomat og lærd var i tjeneste hos lokale fyrster. I længere perioder opholdt han sig i Verona hos den kejserlige generalvikar, ghibellinen Cangrande della Scala, og mod slutningen af sit liv i Ravenna hos Guido Novello da Polenta. Her synes han at have haft sin familie hos sig, i det mindste sønnerne Pietro og Jacopo, og her døde han i september 1321, formentlig af malaria.

Størstedelen af Dantes litterære produktion stammer fra landflygtigheden, og er skrevet dels på latin dels på folkesproget italiensk. Efter Dantes død blev hele Komedien afskrevet, læst og kommenteret i et omfang som er enestående for et verdsligt, folkesprogligt værk. Tilnavnet "Den Guddommelige" fik Komedien i 1500-tallet.


Se udgivelser